Wondertoys´er kennelmærket/navnet på mit lille kærlige stueopdræt af Cavalier King Charles Spaniels i farverne blenheim og tricolour. Jeg har taget opdrætteruddannelsen for at vide så meget som muligt om, hvad jeg foretager mig;-) Jeg er medlem af Cavalierklubben i Danmark samt Dansk Kennel Klub. Formålet er udover det indlysende ved at dele og sparre med andre, der elsker cavalieren, at arbejde på at få sunde og velprægede og skønne cavalierhvalpe...i ny og næ....til glæde for os og de dejlige hjem, der modtager en familiehund herfra.

Min hund og evt hvalpe, vokser op og bor her i min lille bolig med have og møbler, som det er ok at være i...man er jo en lille hund og skal op, hvis man skal klappes. Så hvalpene lærer alle hverdagslydene at kende, leger og er rigtig meget i hænder og møder forskellige mennesker her under opvæksten. Det er meget vigtigt at blive godt socialiserede til mennesker her, før de er 8 uger og kan flytte hjemmefra. Jeg sover ved siden af dem og er om dem. Min store datter kommer på besøg og leger med dem og følger dem. Hvalpekøbere kommer gerne her en gang om ugen fra de er 3-4 uger for at følge dem og gensidigt lære hinanden lidt at kende. Jeg har også haft hvalpetræf nogen gange. Vi har en lukket facebookgruppe kaldet Saffis hvalpe. Saffi er mor til Lucys udkårne til det ventede forårshvalpekuld. :-)
Hos Wondertoys´har vi indtil nu haft 4 hvalpekuld. De to kuld med en lille blenheimcavalier Susie(vores første) og de sidste to kuld med Saffi, som bor i Frederikssund på en tidligere udstationeringaftale under DKK. En tævehvalp bor nu sammen med hende...dvs mor og datter sammen. Og Lucy er også på besøg hos dem engang imellem.